Chassagne-Montrachet 1er Cru Morgeot, 2021 - Ramonet
Chassagne-Montrachet 1er Cru “Morgeot”, 2021. Noter af modne æbler, pære, smør og ristede mandler. Smagen er fyldig og lagdelt med citrus, stenfrugt og en let krydret dybde, balanceret af frisk syre og en lang, mineralsk afslutning. Producenten Domaine Ramonet holder til i Chassagne-Montrachet og regnes i dag som en af de klassiske producenter af hvid Bourgogne. Ejendommen råder over ca. 17 hektar vinmarker fordelt på både Village-, Premier Cru- og Grand Cru-niveau, herunder nogle af de mest eftertragtede parceller i området. Arbejdet i vinmarken er fundamentet, med fokus på sunde druer og lave udbytter, mens vinifikationen i kælderen holdes klassisk og uden unødvendig indgriben. Stilen er ret genkendelig - vine med god dybde, struktur og friskhed, som i høj grad afspejler deres terroir og udvikler sig flot over tid. Vinmarken Morgeot er en af de større og mere kendte Premier Cru-marker i Chassagne-Montrachet, og hos Domaine Ramonet udgør den ca. 1,22 hektar. Marken har en sydøstvendt eksponering og en jordbund bestående af ler og grus, som giver gode betingelser for at producere vine med både fylde og struktur. Kombinationen af terroir og beliggenhed resulterer typisk i vine med en god balance mellem kraft og elegance, hvor den klassiske mineralitet fra Chassagne stadig er tydelig. Duft og smag Vinen står flot gylden i glasset med en ret åben og generøs næse. Her finder man modne frugter som æble og pære, kombineret med smør, ristede mandler og et let floralt præg. Der er en fin dybde i aromabilledet, som giver et ret klassisk Morgeot-udtryk. Smagen er fyldig og koncentreret med en flot struktur. Frugten ligger i det modne spektrum med både citrus og stenfrugt, og der er samtidig et lag af krydderi, som giver kompleksitet. Teksturen er let cremet, men holdes i balance af en frisk syre, som giver vinen et godt løft. Afslutningen er lang og hænger flot ved, hvor både frugt og mineralitet får lov at folde sig ud. Vinen viser allerede godt i glasset, men har samtidig en struktur, der gør, at den uden problemer kan udvikle sig videre over tid. Nyd gerne denne vin til hummer eller skaldyr med smør, andebryst eller fjerkræ med lidt fedme, eller en ret med cremede svampe! Specifikationer Producent/årgang: Domaine Ramonet, Chassagne-Montrachet 1er Cru Morgeot, 2021 Vinmark: Chassagne-Montrachet 1er Cru Morgeot, eksponering sydøst. Jordbund: ler, grus Lagring: Fransk egetræ i ca. 16-18. Alkohol: 13,5% Opbevaring- og serveringstemperatur: Opbevares bedst liggende ved 10-15°C. Serveres ved 12°C. Dekantering: Dekanteres efter temperament og behov. Drikkemodenhed: Denne vin kan drikkes nu, men vil kun blive bedre med alderen (5-8+ år).
Variants (1)
- Default Title — 2899.00 DKK — In stock
AI Readiness
Good foundation, but some important product data is still missing.