Filtbladet kongelys - Verbascum thapsus

Fakta – FILTBLADET KONGELYS Latinsk navn Verbascum thapsus Livsform Toårig – bladroset år 1, blomsterstand år 2 Højde 100–200 cm i blomst; rosetten op til 60 cm i diameter Blomstring juni–august, kan strække sig til oktober Lysforhold Fuld sol Jordtype Mager, veldrænet, sandet, stenet eller kalkholdig. Høj tørketolerance. Tåler vind, men ikke salt fra havet Hjemmehørende Ja – hjemmehørende dansk vildplante og en af landets tre hjemmehørende kongelys-arter. Hist og her i Danmark. Rødliste 2019: LC (ikke truet) Sværhedsgrad 2 af 7 – let. Ingen kuldebehandling, men frøene er lysspirere og skal ligge i selve overfladen Biværdi Kort- og langtungede bier er de eneste effektive krydsbestøvere; vejbier og svirrefluer henter pollen i akset. Værtsplante for filtbladet kongelys-hætteugle (Cucullia verbasci). I alt 14 plantespisende insektarter er registreret på arten i den britiske DBIF-database En grågrøn, blødhåret roset i grusrabatten, som året efter sender en gul lyskegle to meter til vejrs. Filtbladet kongelys er en hjemmehørende dansk vildplante og findes hist og her i landet, dér hvor bunden er mager og åben: grusgrave, skrænter, vejkanter, gamle diger. Den er en af de tre kongelys-arter, der er hjemmehørende i Danmark, sammen med uldbladet og mørk kongelys, og den er den letteste at kende. Bladene er tykke, hvidfiltede og bløde som filt at røre ved, og det er både artens kendetegn og forklaringen på navnet. Har du allerede mørk kongelys eller purpur-kongelys i bedet, giver den her noget andet: den store, lyse bladroset og den ene svære, gule kolonne. Den er ikke fredet, og den er vurderet LC på Den Danske Rødliste 2019. Levedygtige frø af filtbladet kongelys er spiret frem af jordlag fra 1300-tallet ved Sjørring og Asmild Kloster — det er Søren Ødums klassiske forsøg med arkæologisk daterede danske jordprøver. Frøet kan altså ligge i jorden i århundreder, og arten står den dag i dag som relikt ved klosterruiner, gamle borge og landsbyer. Romerske soldater dyppede efter sigende stænglerne i fedt og brugte dem som fakler, og andre steder har man brugt de tørrede blade som lampevæger. Dioskorides anbefalede planten mod lungelidelser for omkring 2.000 år siden, og bladene blev senere røget mod luftvejslidelser. Artsnavnet thapsus stammer fra Theofrastos' omtale af en urt fra den græske koloni Thapsos ved Syrakus. Første år er planten kun en roset, men den kan blive op til 60 cm i diameter og ligger som en stor, blød stjerne på jorden. Andet år skyder en kraftig, uforgrenet stængel op i 100–200 cm højde med et tæt aks af gule blomster foroven. Bladene sidder ned ad stænglen og bliver mindre opefter. Blomstringen forløber nedefra og op og strækker sig fra juni–august, i milde år helt til oktober, men den kulminerer først i august. Den enkelte blomst åbner kun én dag — den er ude før daggry og lukket igen om eftermiddagen — så akset blomstrer aldrig helt op på én gang; det er en jævn strøm af nye blomster over mange uger. Livscyklus og blomstring: Toårig i dansk klima. År 1 giver alene bladroset, år 2 blomsterstand, frø og derefter død. Rosetten skal igennem en vinter, før planten kan blomstre; sår du meget sent på sæsonen, kommer blomsterstanden derfor først året efter det, du regnede med. Planten sår sig selv villigt, hvis der er åben, mager jord omkring den, og med et par års forskudt såning har du både roset og blomst hvert år. Frøene er langtidsholdbare, så en plet, hvor der én gang har stået kongelys, kan sende nye planter op længe efter. Biværdi og biodiversitet: Kort- og langtungede bier er de eneste effektive krydsbestøvere, og planten kan desuden selvbestøve sidst på dagen, hvis besøgene udebliver. Vejbier (Halictidae) og svirrefluer henter pollen i akset. Den er værtsplante for filtbladet kongelys-hætteugle (Cucullia verbasci), hvis sort-gul-stribede larver er et markant syn på bladene. Den britiske DBIF-database, som samler oplysninger om insekters foderplanter, fører 14 plantespisende insektarter på filtbladet kongelys — foruden hætteuglen blandt andre jordlopper, snudebiller, en minérflue og en bladlus. Ser du larverne, så lad dem sidde; planten klarer det. Anvendelse i havedesign: Den er et højdepunkt i bogstavelig forstand og virker bedst som enkeltstående lodret element bagest i bedet eller midt i en mager, tør flade, hvor den får lov at stå alene. Plant ikke tæt om den; rosetten skal have 40–60 cm for sig selv. Til fødderne passer lave overdrevsplanter som bredbladet timian og gul kløver, der vil have samme magre, veldrænede bund. Den visne stængel kan stå vinteren over og giver silhuet i bedet. Én praktisk ting: frøene indeholder blandt andet saponiner og rotenon og er giftige for fisk, så kast ikke afblomstrede frøstande i en havedam. Bladene betragtes ikke som giftige for mennesker, men de stive hår kan irritere huden. Forårssåning: februar–maj indendørs, april–juni direkte udendørs. Frøene lægges på overfladen og trykkes let ned. Spiretid typisk 2–4 uger. Spiringen går i stå under 10 °C, så 15–22 °C er det praktiske indendørs. Efterårssåning: Virker ved direkte såning på voksestedet. Vær opmærksom på, at efterårsspirede planter kun overlever vinteren, hvis rosetten når over 15 cm i diameter inden frosten; under den størrelse dør mere end to ud af tre. Forspiring indendørs: Ja. Ingen kuldebehandling er nødvendig; der er ingen frøhvile at bryde, og frøene kan spire, så snart de har lys og varme nok. Plant ud med 40–60 cm afstand, mens planterne er små, så pæleroden ikke tager skade. Vigtig note: Frøene er lysspirere. Dækkes de med jord, falder spiringen drastisk, og kun frø i selve overfladen, ned til omkring en halv centimeter, kommer op. Det er den hyppigste årsag til, at en udsåning af kongelys slår fejl. Tørringstips: Den afblomstrede blomsterstand bruges som tørret, dekorativt element og holder formen godt. Skær den af sent på sæsonen, og lad den tørre stående eller hængende et tørt sted. Som snitblomst er arten uegnet, fordi den enkelte blomst kun holder én dag.