Colheita 1980
Efter 46 års lagring på store træfade hos tawny-specialisten Kopke fremstår denne colheita 1980 i frisktappet, drikkemoden topform med ophøjet elegance. Nyd den klassiske Kopke-stil med æteriske aromaer af rosin, nødder, moscovado-sukker med syltet appelsinskal og den spændstige syrefriskhed, hvor vinene fornemmes ’vægtløs’ og koncentreret på én og samme tid. Sødmen balanceres på fornem vis af syren, og eftersmagen har den exceptionelle længde, der altid overrasker nybegyndere i denne portvinskategori. Årtiers fordampning sikrer stor koncentration, mens den erfarne kældermesters sikre hånd sørger for vinen bevarer balancen. Colheita portvin med høj alder nydes oftest uden mad, men hvis man insisterer, kan der dispenseres med crème caramel, brændte figner m. vaniljeis, nøddetærter såvel som ledsager til julebag, når årstiden er til det. Kopke colheita 1980 er færdiglagret hos Kopke og ordreaftappet i drikkemoden tilstand, så vinen vinder ikke ved yderligere lagring, om end den dog holder formen i årevis. Vi anbefaler, man vænner sig til tanken om, at colheita og tawny med aldersangivelse bedst nydes frisktappet, da spændstigheden i syren og frugtsødmen - og dermed også balancen i vinen – endnu er helt intakt. Nydes under stuetemperatur ved. 12-15° af rummelige hvidvinsglas.
Variants (1)
- Default Title — 935.00 DKK — In stock
AI Readiness
Good foundation, but some important product data is still missing.