Skov-angelik - Angelica sylvestris

Fakta – SKOV-ANGELIK Latinsk navn Angelica sylvestris Livsform Som regel monokarp – toårig til kortlivet staude, der blomstrer, sætter frø og dør Højde 100–200 cm, undtagelsesvis op til 250 cm Blomstring juli–september Lysforhold Halvskygge til sol Jordtype Fugtig, næringsrig, basisk til neutral. Lav tørketolerance Hjemmehørende Hjemmehørende dansk vildplante. Almindelig, ikke truet (rødlistekategori LC), ikke fredet. Naturbasens artsscore 4 Sværhedsgrad 6 af 7 – lang kuldebehandling, lysspirer, uregelmæssig spiring, kortlevende frø Biværdi Supergeneralist. Mindst 245 blomsterbesøgende insektarter er registreret på arten i Nordvesteuropa. I feltstudier står tovinger, altså muscide fluer og svirrefluer, sammen med biller for 70–91 % af besøgene Store hvide skærme, der svæver i brysthøjde over grøftekanten en stille eftermiddag i august, mens fluerne arbejder sig rundt på dem. Skov-angelik er en hjemmehørende dansk vildplante og almindelig over det meste af landet. Du møder den, hvor jorden holder på vandet: i fugtig skov, langs åløb, i enge, moser og rørsumpe. Den er ikke fredet og er vurderet som ikke truet, rødlistekategori LC, og på Naturbasens skala har den artsscore 4, en stjerneart, altså noget følsom over for kulturpåvirkning. Det, der gør den værd at lægge mærke til i haven, er størrelsen. En veletableret plante bliver 100–200 cm høj og bærer skærme på op mod en håndfladebredde, og den gør det sent på sommeren, hvor mange andre stauder er ved at være færdige. Og så er den ikke kvan. Kvan er Angelica archangelica, en anden art. Planten blev spist som grøntsag i Nordeuropa helt op i 1900-tallet. Stænglerne blev spist friske, bladene kogt i mælk eller kommet i gryderetter. Den blev også brugt til farvning. Skov-angelik hører til skærmplantefamilien, Apiaceae, og bærer familiens kendetegn tydeligt. Stænglen er kraftig, hul og oprejst, ofte med purpurskær, og fra den udgår store, flerdelte blade, hvis bladstilke udvider sig til skeder om stænglen. Blomsterne sidder i dobbeltskærme, altså en skærm af mindre skærme, hvor hver blomst er lille og ubetydelig, men hvor hundredvis af dem danner en flad, lys flade i hvidt til svagt rosa. Blomstringen forskydes indefra og udefter, så en stor plante har åbne blomster i mange uger. Frugterne bliver 4–5 mm og lugter ubehageligt, når de knuses. Livscyklus og blomstring: Skov-angelik er som regel monokarp. Den lever som toårig eller kortlivet staude, bygger de første år en bladroset og en dyb pælerod op, og når den har samlet kræfter nok, sender den blomsterstanden op, sætter frø og dør. Enkelte planter overlever dog blomstringen; undersøgelser har fundet begge dele i samme bestand. Den sår sig selv villigt på fugtig jord, så bestanden holder sig selv i live, hvis du lader nogle skærme modne. Biværdi og biodiversitet: De flade skærme er et af de mest tilgængelige fødeborde, en have kan have. Nektaren ligger frit fremme, så også insekter med korte mundele kan nå den. En gennemgang af den insektbestøvede flora i Nordvesteuropa opgør mindst 245 blomsterbesøgende insektarter på skov-angelik, og arten regnes derfor som supergeneralist. Et polsk feltstudie i Annals of Botany fra 2019 fulgte tre bestande gennem tre somre: tovinger, altså muscide fluer og svirrefluer, stod sammen med biller for 70–91 % af besøgene, og hvem af grupperne der bar arbejdet, skiftede fra sted til sted og år til år. Blomstringen falder sent på sæsonen, hvor færre planter er i blomst. Anvendelse i havedesign: Skov-angelik hører til bagest i bedet eller ude i det fugtige hjørne, hvor græsplænen alligevel aldrig rigtig lykkes. Den fungerer som struktur, ikke som farve. Sæt den ved bredden af et vandhul, i kanten af et krat eller i et fugtigt engparti sammen med mjødurt, hjortetrøst og kær-tidsel. Vi anbefaler 40–60 cm mellem planterne, ellers skygger den for naboerne. Udtrykket er vildt og engagtigt frem for pænt. Om håndtering: Skov-angelik indeholder som andre skærmplanter furanokumariner, blandt andet bergapten og xanthotoxin, og saften kan i kombination med sollys give hudreaktioner hos følsomme personer. Det er ikke i nærheden af kæmpe-bjørneklo, men handsker og en overskyet dag er en billig forsikring, når du skærer i den. Forårssåning: Kræver kunstig kuldebehandling først: mindst seks uger, gerne 10–12, fugtig kulde ved 0–5 °C. Stil frøene derefter lyst og med døgnudsving, omkring 20 °C om dagen og 10 °C om natten. Efterårssåning: Anbefales. Så direkte på friland i august–oktober, så klarer vinteren kuldekravet af sig selv, og frøene spirer i løbet af foråret. Forspiring indendørs: Kun efter stratifikation i køleskab. Frøene er lysspirere og skal ikke dækkes, kun trykkes let ned i den fugtige jord. Spiringen er uregelmæssig og kan trække ud i måneder. Vigtig note: Frøet er kortlevende, og arten danner i naturen typisk ingen varig frøbank. Så det friskt, og udskyd ikke såningen til næste sæson.