Når musikken møder sporten
Musikere har det værre end gennemsnittet, når det gælder angst, stress, depression og sågar dødsfald, men musikbranchen har ingen redskaber til at løse disse udfordringer. Ingen evidensbaseret viden – ingen videnskab. Det har de i sporten. Bogen tager udgangspunkt i et møde mellem sportens og musikkens verden. Forfatterne folder ud, hvordan man i musikbranchen kan lade sig inspirere af sportspsykologien ift. at skabe gode udviklingsmiljøer, give musikbranchens aktører psykologisk indsigt i præstationspsykologi og hjælpe artisterne med at udvikle og øge deres mentale styrke, så de kan præstere bedre men også øge deres trivsel og mentale styrke og sundhed på den lange bane. Det kræver, at man træder ud af komfortzonen og ind i ubehaget – og holder fast i sig selv på vejen, hele vejen, med de op- og nedture der uundgåeligt må komme. For ingen vinder alene i verdensklassen. Bogen forsøger at vise en vej for en professionel og ambitiøs musikbranche, der vil andet og mere end at tjene penge på musik lavet i fortiden. En branche, der vil fortsætte med at udvikle sig og skabe fantastisk musik og store oplevelser – og endnu højere indtjening. En branche, der er klar til at gøre op med de idéer og idealer, der har hersket i branchen siden 60’erne, hvor sex, drugs and rock’n’roll satte retningen. En debatbog, der giver et kulturkritisk blik på præstation, sårbarhed og ansvar i en branche, der ofte lader sine talenter stå alene og gå til grunde. ISBN: 978-87-94205-97-9 Sidetal: 192 Udgivelse: 22. april 2026
AI Readiness
Good foundation, but some important product data is still missing.