Julevindue-kickoff-workshop med Stine Leth
For tredje år i træk bliver vores julevindue til i et samspil mellem kunder og butik! I år har vi allieret os med strikkunstner Stine Leth (@stinelethdk), der har designet en sjov Miniskulptur, som vi håber, med jeres hjælp, at kunne fylde hele julevinduet med. "Miniskulptur er en invitation til at lege med garn på en anden måde, end vi måske er vant til. Til at slippe tanken om, at strik skal ende med at blive til noget bestemt, og i stedet lade form, farve og tekstur udvikle sig undervejs." fortæller Stine Leth. På mini-workshoppen torsdag den 5. november sparker vi “projekt julevindue” i gang. Her kommer Stine Leth og holder et oplæg om sin kunst og det at være tekstilkunstner – og sætter os derefter i gang med at strikke Miniskulpturen. Stine har lavet 125 unikke sæt med garn, fyldvat og en lille vejledning, og der er frit valg mellem alle de forskellige kits, hun har sammensat. Alle de resterende kits kan afhentes i butikken fra fredag den 6. november. Den færdige Miniskulptur skal afleveres i butikken 14 dage senere. For hver Miniskulptur der bliver afleveret i butikken, donerer vi 50 kr til Exitcirklen. Exitcirklen hjælper især kvinder præget af psykisk vold i en nær relation. De tilbyder terapiforhold i grupper faciliteret af psykologer og psykoterapeuter. Dette fortrolige rum, hvor man kan møde andre i en lignende situation, er helt uvurderligt. Du kan støtte Exitcirklens arbejde med en valgfri donation her, hvis du har lyst. PRAKTISK Dato: Torsdag den 5. november 2026 Tid: kl. 18.00-20.00 (2 timer) Sted: Ingerslevs Plads 2, 8000 Aarhus C Antal pladser: 15 Når du modtager din ordrebekræftelse på mail, er det din billet til arrangementet.
Variants (1)
- Default Title — 0.00 DKK — Out of stock
How AI sees this product
The more complete this product's details, the more confidently AI assistants can understand and recommend it.