29. august 2026: LoveClub 25-40 år
Seriedateren x Reffen x Forelsket i en Fart Er du klar til en sommeraften fyldt med god musik, spil, aktiviteter, og en masse skønne mennesker? Så skal du med til LoveClub. Der er 75 billetter til mænd og 75 billetter til kvinder. Eventet afholdes i samarbejde med Seriedateren, Reffen og Werkstatt. Hvem er eventet for? Eventet er for singler mellem 25-40 år. Man er dog velkommen til at tilmelde sig sammen med en wing(wo)man, som også skal have en billet. Wing(wo)men får et mærkat der tydeliggør deres funktion under eventet. Hvad skal der ske? Når du ankommer, får du dit armbånd og en Switch'n'Drink billet. For at få din gratis velkomstdrink skal du finde en person, der har en anden farve billet end dig selv. I løbet af eftermiddagen kan du udfordre nye mennesker i minigolf, prøve vores vending machine, deltage i spillebaren, mulighed for at bruge vores komplimentkort eller hygge med udendørs spil. Der kommer livemusik Når aftenen rammer, skruer vi op for stemningen med liveoptrædener fra Kaka, Fadi og Matilde, inden DJ AKP igen overtager dansegulvet. Herefter fortsætter festen med musik, dans, cocktails og masser god energi. Om du kommer for at møde andre singler, møde nye singlevenner eller bare nyde en fantastisk sommerfest, er Love Club stedet, hvor mennesker mødes. Når LoveClub lukker Kl. 22.00 tager vi festen et skridt videre med afterparty og en ny DJ, som sørger for, at dansegulvet holdes i gang frem til kl. 01.00. Praktisk omkring mad og drikke Med i billetten følger en gratis velkomstdrik, og derudover kan du købe drikkevarer i baren under hele eventet. Da du får udleveret armbånd, kan du let gå ud og købe mad på Reffen og komme ind igen bagefter _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ PROGRAM 15:45-16:00 Ankomst Ved indgangen udleveres armbånd og switch'n'drink-billetter, alt imens DJ'en sørger for musikken fra start. Deltagere bedes ankomme i den angivne tidsramme. 16:00–19:00 Aktiviteter er i gang Det er muligt at kaste sig over minigolf, vending machine, bruge vores komplimentkort og deltage i andre spil under eventet. 19:00–20:00 Live performances Kaka, Fadi og Matilde fylder Werkstatts gårdhave med god og stemningsskabende musik. 20:00–22:00 DJ Festen fortsætter med fed musik fra DJ’en og kolde drinks i baren. Det er den perfekte chance for at hygge, snakke og danse med de andre singler. 22:00–01:00 Afterparty En ny DJ indtager scenen, og festen fortsætter med rig mulighed for at hygge sig med de andre deltagere. Bemærk, at Werkstatt åbner for offentligheden fra kl. 22:00. Derfor vil der efter dette tidspunkt også ankomme gæster, som ikke har deltaget i vores event. Tilmelding Din tilmelding er bindende, når betalingen er gennemført. Vi henviser til afsnittet Retur- og aflysningspolitik for information om refunderingspolitik. Afbud medfører ikke ret til refundering. Billetter må ikke videresælges eller overdrages til tredjepart.
Specifications
- Billettype
- Mand, Kvinde
Variants (2)
- Mand — 155.00 DKK — In stock
- Kvinde — 155.00 DKK — In stock
AI Readiness
Good foundation, but some important product data is still missing.