STRIK 3 AF LÆRKE BAGGER

STRIK 3 AF LÆRKE BAGGER

Brand: Peech
SKU: STRIK_3_BOG-1
399.00 DKK In stock Buy at Merchant

En hedonistisk håndarbejdsbog om lyst, mod og kreativitet Med Strik 3 inviterer strikdesigner Lærke Bagger, ind i et univers, hvor håndarbejde er mere end masker og opskrifter. Det er selvomsorg, energi, fællesskab og livslyst. Bogen rummer nye opskrifter, nye teknikker og personlige essays, der gør håndarbejde, og selve livet, til en sanselig oplevelse. Lærkes bøger handler ikke kun om strikkeopskrifter. Hun knytter håndarbejdet sammen med de følelser, der opstår, når man skaber noget ud af nærmest ingenting. Forandring, sorg, erfaringer, oprør mod traditioner, skuffelse, mod, lyst, røverhistorier, glæde og vildskab. Strik 3 handler især om nydelse i alle de nuancer, den findes i og bogen manifesterer sig i mantraet "Trust Your Lust". Strik 3 indeholder 15 nye designs, fra blondebluser til oversized sweatre og sexet strik, samt en række nye eksperimenterende teknikker. Samtidig genopliver Lærke Bagger gamle håndarbejdsteknikker som blondestrik, hønsestrik og oldemors pertentlige hæklerier og giver dem et nyt udtryk og et helt nyt liv. Hovedparten af designsene er skabt, så de kan variere og videreudvikles i det uendelige, alt efter strikkerens (eller hæklerens) personlighed, humør og livssituation. Bogens designs tager udgangspunkt i, at lyst aldrig bør undertrykkes og at strik er en kilde til både selvomsorg og fællesskab. Strik 3 er til alle, der elsker håndarbejde, og gerne vil elske sig selv højere og livet mere. Om bogen 15 nye strikke- og hækledesigns 272 sider Nye teknikker og genoplivede klassikere som blondestrik og hønsestrik Personlige essays om lyst, selvomsorg og fællesskab Skrevet af Lærke Bagger, forfatter til bestsellerne Strik og Strik 2 Om forfatteren Lærke Bagger (f. 1985) er en markant strikkedesigner, kendt for en kompromisløs stil, der blander mode, kunst og håndarbejde med en rå, ærlig og humoristisk tone. Hun er forfatter til bestsellerne Strik og Strik 2, der har solgt henholdsvis 65.000 og 30.000 eksemplarer. Hun er udkommet i Sverige, England, Norge, USA, Tyskland, Finland, Island og Holland. Lærke Bagger har udstillet på kunstmuseet Arken i 2025, holdt workshops i ind- og udland og inspireret tusindvis af følgere på sociale medier, 250.000 følgere på Instagram, med sine farverige designs og personlige fortællinger. På tv har hun været vært på DR-udsendelserne Bagger og Feldthaus taber masken. Hun har desuden turneret landet tyndt med live-showet Strik & drik, mere end 85 shows for mere end 50.000 publikummer. Lærke Bagger er uddannet tekstildesigner fra The Royal Danish Academy of Fine Arts med speciale i håndstrik. Lærke Bagger x Peech Sammen med Lærke Bagger har vi i Peech udviklet en særlig vibrator formet som en garnnøgle, der hjælper dig med at udforske, nyde og mærke efter uden nødvendigvis at vide på forhånd, hvor processen ender. Find Lærke Bagger x Peech vibratoren lige her eller bestil Strik 3 og vibratoren samlet i en samlet bundle her. Læs historien bag samarbejdet her.

Specifications
Bog
STRIK 3, STRIK 3 SIGNERET AF LÆRKE BAGGER
Variants (2)
  • STRIK 3 — 399.00 DKK — In stock
  • STRIK 3 SIGNERET AF LÆRKE BAGGER — 399.00 DKK — In stock

How AI sees this product

The more complete this product's details, the more confidently AI assistants can understand and recommend it.

86%