Madame de Breyves’ melankolske sommer

Françoise muntrede sig en sidste gang med at kigge på ham. Han passerede tæt forbi hende, berørte ganske let hendes albue med sin, og med glimtende øjne, da han var lige overfor hende, sagde han, mens han tilsyneladende stadig ledte: – Kom hjem til mig, 5, rue Royale. Til et selskab i de parisiske saloner møder den unge enke madame de Breyves kortvarigt den tilsyneladende ubetydelige monsieur de Laléande. Da han senere forlader byen, forvandles den flygtige erindring om mødet til en brændende lidenskab i hende: et indre rum af drømme, hvor denne mand fortsætter med at eksistere – længe efter at han selv er forsvundet. En dekadent kærlighedshistorie i Prousts musikalske stil om den længsel, der lever videre i erindringens skrøbelige lys – om drømmen, der bliver mere virkelig end virkeligheden. Madame de Breyves’ melankolske sommer, udkom første gang i samlingen Les Plaisirs et les Jours ,1896 og findes her i nyoversættelse af Annette David.